Allingkloster Skov

Marie Louise L.M.  Friderichsen

Allingkloster Skov - Projektleder - Foredragsholder


Allingkloster Skov drives som traditionelt skovbrug, dog med brug af nyere skovbrugsmetoder, som selvforyngelse og urørt skov, samt dødt ved.

Skoven

  • 230 ha.
  • heraf 40 % løvtræer og 60 % nåletræ
  • 20 ha er Alling Sø, som har tilløb via Alling Å til Gudenåen


  • I  den første 1/3 af skoven satses der især på selvforyngelse og fremspiring via selvskabte lysbrønde fra stormfald .


  • I den næste 1/3 er det nyere skovbrugsdyrkningsmetoder der hersker med flerartede kulturer med træblandinger, heriblandt europæisk lærk


  • Den sidste 1/3 drives meget traditionelt med renafdrivninger og klar satsning på produktionstræ.


Huse

  • Allingkloster
  • Teglbjergshus
  • Plantedalshuset
  • Fiskerhuset

For øjeblikket er alle lejemål udlejede eller under istandsættelse


Folde og jagt

  • Jagten er pt. udlejet til privat lejer fra Silkeborg
  • Folde, der findes flere folde og engarealer, som kan udlejes til græsning




Allingkloster var et rigt benediktinerkloster indtil reformationen.

Belliggende ved søbredden og tæt på et åforløb, der forbandt klosteret ad vandvejen med Gudenåen var det et iddelt sted at bygge et kloster.


I den frodige græseng ved sydøstenden af Alling Sø ved Grønbæk, anlagde benediktinerordenen omkring år 1250 et kloster. Alling Kloster (1) er måske det sidste benediktinerkloster som blev opført i Danmark.

Klosterbevægelsen i Danmark havde sit udgangspunkt i den katolske kirke og opdeltes i forskellige klosterordener: Augustiner-, Benediktiner-, Cistercienser-, Franciskaner- og Helligåndsordenen byggede alle klostre i Danmark, og i løbet af middelalderen anlagdes mere end 100 klostre.


I Århus amt ligger klostrene særligt tæt langs Gudenåsystemet. De fleste klostre forsvandt efter reformationen. Ud over Alling Kloster fandtes der klostre ved Ring, Kalvø, Vor, Vissing, Øm, Veng, Sminge, Søby, Tvilum, Vejerslev og Randers. At der blev anlagt så mange klostre her, skyldes væsentligst de rige fiskeforekomster i Gudenåen, som kunne opfylde de strenge fasteregler, som klostrenes munke var underlagt. En anden vigtigt ting var, at Gudenåen og søerne kunne levere vandkraft til f.eks. mølledrift og papirfremstilling.

Klostrene samlede sig gennem middelalderen (1050-1536) enorme formuer - både af jordbesiddelser og mere klingende mønt takket være markeder, hospitalsdrift og ikke mindst gaver og arv.


Ved Alling Kloster er ruinen fra det gamle kloster blevet frilagt gennem Nationalmuseets arkæologiske undersøgelser i 1894 og 1942, og i 1989 blev klostrets grundplan tydeliggjort med beskyttende græstørvsvolde, som nu skjuler de ellers udsatte murværker.

Forud for Alling Kloster, lå der et kloster i Vejerslev ca. 8 km nordøst for Alling Sø. Munkene herfra blev ved nedlæggelse omkring 1250 overført til Alling Kloster, og bygningerne ved Vejerslev Kloster har siden fungeret som sognekirke.


Alling Kloster fungerede i næsten 300 år frem til reformationen i 1536 hvor klosterbevægelsen blev opløst. Klosterets rige jordegods blev herefter kongens ejendom, og blev i praksis langt ind under Silkeborg Slot. Klostrets bygninger blev sikkert nedrevet kort herefter, og bygningernes gode munkesten blev sikkert genanvendt i mange lokale byggerier.


Klosterbyggerierne fulgte en næsten identisk plan. Det bestod af et firefløjet anlæg som omgav klostergården. Langs indersiden af bygningerne forløb en smal gang - den såkaldte fratergang - og den centrale bygning var naturligvis klosterkirken (2) som udgjorde sydfløjen. Mod øst lå munkenes mødesal (3) - den såkaldte kapitelsal - under ordensbrødrenes sovesal på 1. sal. Mod nord var køkkenet (4) og spisesalen, og i vestfløjen boede lægbrødrene, som udførte det meste praktiske arbejde i og omkring klostret. Dertil kommer diverse nu helt forsvundne udbygninger, fiskedamme og kanaler omkring klosteret.


Alling Kloster lå, dengang som nu, isoleret ved søen. Skov og frodige græsenge (5) omgiver klostret, og en gravet kanal har sørget for vandforsyningen til klostret. Når man besøger stedet i dag skal det ske ad skovvejen fra den øst for liggende landevej, hvorfra en sti (6) fører frem til klosterruinen ved søen.




Skovbrug